Projekt: eBogen – Webshop Hvordan
Nu har jeg endelig fået udgivet min allerførste eBog – Webshop Hvordan – en praktisk guide til at starte en webshop.Jeg har efterhånden brugt rigtig mange aftener og weekender de sidste par måneder.
De første idéer blev faktisk skrevet ned på min ferie i Tyrkiet. I lørdags blev jeg så helt færdig og oprettede et website til det formål, selv at sælge og markedsføre den.
Baggrunden for bogen er, at rigtig mange mennesker i denne tid gerne vil starte en webshop, da de er overbevist om, at det da bare lige er at tilmelde sig en standard webshop løsning og så ruller pengene ind. De mennesker rammer ofte hurtigt en mur, da der er et utal af ting som de overhovedet ikke har styr på.
Der kommer bogen så ind i billedet, da den er en komplet tur rundt om alle aspekter i det at starte en webshop.
Hvad indeholder Webshop Hvordan
Websitet for Webshop HvordanEbogen er en praktisk gennemgang af alle de aspekter der ligger i at starte en webshop. Den er fyldt med eksempler der skal gøre det nemt selv at lave de forskellige ting. Der er eksempler på en forretningsplan, momsregistrering, pressemeddelelser, historier for ens webshop, nyhedsbreve, adwords annoncer og mange andre.Jeg har lavet en analyse af en webshop med positive og negative ting. Der er et stort afsnit om brugervenligheden i ens webshop, hvordan man designer sig til en bedre CTR og meget andet.
Indeholder også hvordan man markedsfører en webshop
Dette efterfølges af et stort afsnit om markedsføring af ens webshop, både den gratis metode og den betalte måde med annoncer, reklame, Adwords og meget andet.Hvis du nogensinde har overvejet det at starte en webshop, men ikke har kunnet overskue det, så er denne eBog hvad du behøver.
Jeg har endda startet en blog på samme domæne, Webshop Hvordan Blog – hvor jeg løbende vil komme med gode råd og fif til det at have en webshop. Og selvfølgelig fortælle hvis der er kommet opdateringer til eBogen. For den vil løbende blive opdateret, når jeg finder ny viden, som vil være til gavn for læseren.
Prisen er billig i forhold til det du får
eBogen koster kun den nette sum af 299 kroner, og jeg lover dig, at den er langt mere værd end det.
Affiliateprogrammet er oppe og køre, og du kan tilmelde dig på www.partnerads.dk, som styrer det. Der kan du også se den meget konkurrencedygtige kommission du modtager.
Et indlæg om eBogen er ønsket
Vil du hjælpe mig med at få ordet ud omkring min nye eBog, så ville jeg sætte meget pris på et indlæg omkring det på din blog, og du er velkommen til at bruge billedet herfra eller fra Webshop Hvordan hjemmesiden. Jeg skal nok belønne dig med et par links den anden vej her på bloggen i fremtiden.
Hvis du er interesseret i at købe bogen, så synes jeg du skulle springe ind på websitet med det samme, for med det samme du har betalt (kan gøres med alle gængse kreditkort eller bankoverførsel), kan du begynde at downloade eBogen.
Webshop Hvordan – En praktisk guide til at starte en webshop





Hej Brian
Jeg vil gerne købe din bog, men bruger ikke dankort, er det slet ikke muligt at købe via kontooverførsel?
Vh. Anna
aks@sol.dk
Hej Anne.
Selvfølgelig er det en mulighed. Jeg har sendt dig en email.
Mvh Brian