Du kan på denne side downloade gratis smiley ikoner. Hvis det er hvad du er interesseret i, så scroll ned til bunden af indlægget.
Jeg er lidt i vildrede og står meget forundret over et søgeord, som en hulens masse personer brugte for at finde en side på min iværksætter blog.
Download gratis smiley
Jeg var inde i mit Google Analytics den anden dag, og så til min store forundring, at et af mine gamle indlæg, om at Aktiv Super i Skjern havde fået en sur smiley pludselig var et af de mest besøgte sider på min blog.
Det skulle undersøges nærmere, og det er jo det fantastiske ved Analytics, jeg kunne straks se, hvilket søgeord folk havde brugt i Google for at finde siden. Og det viste sig at være “download gratis smiley“.
(hvilket er grunden til, at jeg jo selvfølgelig lige skal afprøve om man nu kan drive endnu mere trafik :-))
Men tjek lige dette peak i trafik til den ene side:
Søgeordet er altså brugt til at finde min side på 1 dag over 400 gange. Hvad sker der lige for det? Er det en fejl hos Google Analytics, eller er det en fejl på min hjemmeside. Eller var interessen bare pæn stor på at skulle downloade nogle gratis smileys den dag?
Jeg undrer mig altså ret meget. Derfor lavede jeg også en søgning på Google, og er stadig lige uforstående:
- Søgning på “download gratis smiley” – der ligger jeg på side 3, faktisk i toppen af side 3. En okay position.
- Søgning på “download gratis smiley brian” – der ligger jeg klart nummer 1 af alle søgninger. En god position, men højest urelevant.
Hvorfor fik jeg denne trafik peak på det søgeord. Og så kun den ene dag, og vupti var det væk?
Har du en god forklaring på det, så skriv endelig en kommentar!!
Nå, jeg lovede at der i slutningen ville være en masse smileys til dem der nu finder dette indlæg på søgeordet.
Links til gratis smiley ikoner download
Først kommer man ikke uden om Smashing Magazines store samling af fede ikoner, deriblandt også en masse smiley ikoner:
http://www.smashingmagazine.com/2007/08/25/20-free-and-fresh-icon-sets/
Med Bartelme Designs smiley ikon pakke kan du selv sammensætte fede og sjove web 2.0 smiley ikoner:
http://www.bartelme.at/journal/archive/smiley_devkit/
Yellow Icon har også nogle ret nuttede gule gratis smileys du frit kan downloade. (kig nederst på siden)
http://yellowicon.com/downloads/page/4
Håber der var de gratis smileys du kan downloade, som du havde behov for. Ellers kan du jo altid lave en google søgning, og måske finde denne side i resultaterne ;-).
Frank Hellerup Madsen says
Hej Brian,
Det var da sjovt.
Det har nok været en af de dage, hvor dem der normalt ligger i top på gratis smiley søgeord har været i panik, fordi trafikken var helt i skoven 🙂
(Og hvis du nu vil booste dette indlæg på gratis smiley, så smid lige et link til siden her fra den anden artikel om den sure smiley.)
Brian Brandt says
Så er der indsat link… 🙂
Men hvordan dælen kan man trafik peake sådan..
Frank Hellerup Madsen says
Jeg kan ærligt talt ikke helt gennemskue, hvad der har udløst den gode placering af den side.
Dette indlæg ligger lige nu nr. 2 på min Google-søgning, og nr. 9 på gratis smiley, så det kan godt være, at der bare ikke er noget konkurrence på det område.
Jacob W says
Så ligger den nummer 1 🙂
Er der stadig trafik på søgefrasen?
Nåede du at se hvilken placering din side havde på dagen hvor det skete? For det er godt nok voldsomt, hvis du har fået 450 hits omme på side 3. Det er alligevel ikke mange der kommer helt derom, selvom en 1. plads er god på alle sider.
Rudi Mortensen says
Gode smileys.. 😉
Måske Google bare har haft kage-dag i deres serverrum? :p
Mikael says
Jeg kan ikke komme med noget godt svar, men det er sjovt at læse at du også bruger Analytics til at finde søgeord hvor man kan få ekstra trafik. Den metode bruger jeg også flittigt og den har givet god pote.